Tattoo på armen

Det er meget populært at få tatoveringer der er symbol for familie, men lige hvilken form for tattoo, det kan være en svær beslutning, da det som bekendt, vil sidde på kroppen resten af livet

Tattoo på armen

Jeg selv valgte for nogle år tilbage at få en tatovering sammen med min storebror. Vi ville gerne have en tattoo hver især, der skulle minde os om vores gode søskendeforhold. Jeg ville meget gerne have noget unikt, som jeg ikke ville se på andre. Der er rigtig mange flotte eksempler på en tattoo, hvor det forestiller et billede, men jeg var bange for at tage chancen i frygt for at det ikke ville ligne min storebror helt præcist. Så overvejede jeg en masse forskellige ting i form af hjerter, hans navn og så videre, men jeg synes det var lidt for set, og jeg ønskede jo noget unikt. Et hjerte kan jo betyde mange ting og folk ville ikke kunne se udefra, at det nødvendigvis var et symbol for lige min storebror.

Jeg kom endelig på den tanke, at jeg ville have ham selv til at skrive ”storebror” på et stykke papir og så ville jeg gå en til en tatovør og få ham/hende til at tatovere på nøjagtig den måde, som min storebror havde skrevet det. Jeg var lidt i tvivl om placeringen, da jeg gerne ville have det skulle være synligt, men samtidig synes jeg også at nogle tatoveringer passer bedre til nogle steder end andre. Jeg fik tatovøren til at placere det forskellige steder, så jeg kunne blive helt sikker på det rigtige sted. Jeg besluttede mig for at få den på venstre arm. Et sted som jeg aldrig har fortrudt. Det er synligt, men ikke noget, jeg ikke kan skjule, hvis det en dag skulle være en nødvendighed. Se mange fede tattoos her.

Han fik en tattoo ligeledes

Til at starte med var det egentlig bare mig der ville have en tattoo som var et symbol for os. Hverken min bror eller jeg havde tattoos før. Han tog med mig ind til en tatovør og fik den lavet, og det var ligesom som om, da vi var derinde at han fik lidt blod på tanden til også at få lavet noget, men omvendt ville han gerne have noget lidt større, hvis det skulle være. Min tattoo er er trods alt meget lille og feminin og fylder ikke mere end 8 centimeter i længden. Imens jeg blev tatoveret fik han sig en sludder med nogle af medarbejderne derinde og de talte frem og tilbage om hvilke muligheder der var hvis gerne han ville have en personlig tatovering, hvor ”lillesøster” indgik, men som samtidig også gerne skulle være lidt større med andre symboler. De endte med at tegne et vildt flot motiv, hvor der indgik en masse elementer, blandt andet min håndskrift med lillesøster. Nu sidder vi begge på hinandens arme med blæk, og ingen af os fortryder et sekund. Det vil alle dage minde om en speciel tid.

tat_viking_woman_background_by_2face_tattoo

Når man træffer valget om at spare op til at få lavet sig en tatovering, så er det meget vigtigt at man nøje overvejer selve motivet af tatoveringen og hvor man ønsker at få den lavet henne. Der er mange faktorer som netop spiller ind, hvor ens fremtidige meningen afspejles i det valg man har taget.